Mormor bliver indlagt
Vi sad og spise slik. Min mor havde skrevet en besked til mig, om at jeg skulle ringe til hende hurtigst muligt. Det gør min mor normalt ikke, så derfor ringede jeg til hende med det samme. Hun fortalte mig, at mormor lå på hospitalet, men at hun havde det okay. Mig bekendt er man aldrig blevet indlagt på hospitalet, fordi man havde det okay. Jeg begyndte at græde, for min mormor er en af de vigtigste personer i mit liv. Da jeg havde grædt ud, tog jeg min kammerat under armen, lånte min fars bil og kørte mod hospitalet, for at se om hun virkelig var okay.
Den triste køretur
På køreturen derind ringede min mor igen, men denne gang var min kammerat nødt til at tage den, da jeg kørte bilen. Jeg kunne høre de snakkede om, hvor sårbar jeg kan være sommetider, og at han bare skulle tage det stille og roligt. Min kammerat var dog helt rolig, og inden længe var vi inde ved hospitalet. Jeg parkerede bilen, og rev min kammerat med op på 7. Etage. Her blev vi mødt af en sygeplejerske, der viste os hen til den isolerede stue, hvor min mormor var indlagt.
Malaria i farvandet
Da jeg så på min mormor, blev jeg meget ked af det og begyndte at græde igen. Jeg spurgte min mormor, hvad hun fejlede. Hun svarede at det nok bare var Malaria, og at jeg ikke skulle tænke mere på det. Det kunne jeg bare ikke lade være med. Jeg har en gang læst i en malaria guide, at man kan dø af myggestikkene og at man derfor skal tage piller mod malaria.
Mormor blev rask
Heldigvis for min mormor var det ikke særlig slemt, og hun var heldigvis kun syg i ti dage, før sygdommen gik væk. Nu er hun på benene igen og klar til at nyde livet endnu mere.