Caféen og manden
Jeg sidder på en café. Caféen er halvfyldt, eller halvtom om man vil. Jeg sidder indenfor i hjørnet, men jeg kan kigge ud på gæsterne udenfor. Der sidder en mand i en stribet skjorte. Hans kæreste har lige været der, og jeg hørte dem tale om penge. Manden er meget sørgmodig, og stirrer nærmest kun på sin kaffe. Pludselig ringer hans telefon, og det ser ud som om, at han bliver vækket ved dens ringen.
Han tager telefonen og snakker med en dæmpet stemme. Han prøver på, at undgå at blive hørt, men selvom det er uhøfligt at lytte med, kan jeg høre det hele. Han snakker med sin bror. Hans bror snakker om penge. Manden på caféen skylder sin bror penge, og broderen vil have dem nu. Manden siger, at han ikke har de penge. Broderen bliver sur. Der er ingen, der nævner, hvor mange penge det drejer sig om. Jeg har lyst til at spørge, men jeg føler ikke, at det er min sag. Nu forlader manden caféen, og jeg sidder her tilbage med ubesvarede spørgsmål.
Konflikten mellem brødre
Manden kan have været ude for noget rigtig slemt, og har derfor haft brug for at låne penge af sin bror. Broderen var indvilget og sagt: lån penge af mig”. De har ikke aftalt, hvornår pengene skal betales tilbage, og nu står de begge i en dårlig situation. Broderen skal bruge pengene, fordi han selv er kommet i knibe, men manden kan ikke betale dem tilbage. Manden ejer ingenting af værdi, og kan heller ikke skaffe dem inden for den nærmeste fremtid. Det er synd for dem begge. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre noget, men det er ikke mit problem. Jeg kan ikke blande mig, uanset hvor meget jeg gerne ville. Give dem hver i sær hvad de skal bruge, og erklære mig selv for deres skytsengel.