Hvad er Freuds personlighedsmodel?

Du har helt sikkert hørt om Freuds personlighedsmodel eller hans teori om psykoanalyse i folkeskolen eller gymnasiet. Men hvad er egentlig Freuds personlighedsmodel? Freud opdeler i sin teori menneskets personligheder i tre dele: Jeg’et, Id’et og Overjeg’et, som hver har deres funktion for et menneskes personlighed.

Hvem var Sigmund Freud?

Inden vi går videre til selve personlighedsmodellen, skal vi først vide lidt om forskeren, som udviklede teorien: Sigmund Freud. 

Freud er en anerkendt filosof, som har sit speciale indenfor psykologi og hjernen. Han blev født i midten af 1800-tallet og døde i 1939. Freud studerede medicin, men blev mere optaget af mennesket og dets psyke, som blev til det, vi i dag kender som psykoanalysen eller personlighedsmodellen. Freud var en af de første til at skabe sådanne teorier om menneskets psyke, og dette skal man selvfølgelig også forholde sig til, hvis man laver en psykoanalytisk læsning af et værk.

Personlighedsmodellens dele

Freud havde som sagt speciale indenfor psykologi og hjernen, og han udarbejdede derfor psykoanalysen, som er en personlighedsmodel, der forklarer, hvordan mennesket opfører sig i diverse situationer. 

Freuds personligheds model har tre lag i personligheden: Jeg’et, Id’et og Overjeg’et. Jeg’et ligger i midten, hvor Overjeg’et og Id’et så trækker Jeg’et i forskellige retninger i forhold til menneskets idealer (Overjeg’et) og drifter (Id’et).

Id’et er det lag som indeholder menneskets drifter, og det er laget, som får os til at gøre, hvad vi lyster – altså lader driften tage over. Det kan både være seksuelle drifter, men også aggressioner og generelle følelser. 

Overjeg’et er her vores opdragelse og samvittighed ligger. Her bliver vi altså ikke styret af vores følelser og drifter, men i stedet af de idealer, som samfundet har sat til os. 

Midt imellem Id’et og Overjeg’et ligger Jeg’et så. Jeg’et er fornuften og logikken, som skal forsøge at skabe balance mellem et menneskets drifter og idealer. Hvis det ene lag får taget over, ender det ofte galt. Dette ser vi tit i litteraturen – f.eks. i bogen Døden i Venedig, som viser, hvordan et menneske kan blive styret af begge lag.