Jeg kunne lige se det for mig. Bo de første år alene og så derefter stille og roligt falde på plads med en søs kone og et par dejlige børn. Huset var intet mindre end perfekt til en sådan start. Lige så moderne som huset var indvendigt, lige så nostalgisk var den smukke have med store flotte blomsterbede og en flot rundkreds med et træbord i midten og fletstole rundt omkring. Så det var altså ikke bare huset der var perfekt, lige så perfekt var haven hvor børnene vil kunne lege frit omkring ude at skulle bekymre sig om biler og andre problemer.
Jeg overvejede længe hvorvidt om jeg skulle købe huset der havde uendelige muligheder og endda fletstole i haven, og efter et par møder med banken endte det ud i at jeg kontaktede mægleren og ejeren af huset og fik dem forhandlet ned i en rimelig pris. Jeg underskrev papirerne og så pengene blive trukket fra min konto, og så var jeg nu husejer. Men ikke bare en hvilken som helst husejer nej en husejer af det perfekte hus, men fletstole og nostalgi i baghaven der ikke var til at stå for.
Nu er der siden dagen hvor jeg købte mit drømmehus og jeg bor der stadig. Men nu bor jeg der ikke længere alene, jeg vil da ikke sige at mit liv er perfekt, men jeg er lykkelig og huset er stadig perfekt til min kones og jeg behov. Det moderne indbo samt den nostalgiske have med Fletstole over det hele. Det er altså stadig svært for mig at sætte en finger på mit skønne hus og min skønne kone.