
Undertegnede er iværksætter. Jeg har min egen virksomhed med 3 deltidsansatte – eller det, der faktisk svarer til en hel fuldtidsstilling. Det kræver masser af engagement at holde dampen oppe, når dagene bliver lange.
Derfor holder jeg øje med, hvad jeg spiser, og hvor meget jeg bevæger mig.
Jeg har abonnement hos FitnessDK, hvor jeg stræber efter at komme 3 gange om måneden.
Når jeg er hjemme, har jeg en juicepresser og en blender til juice og smoothies. Ude i byen forsøger jeg at undgå for meget dressing og kebab.
Det vigtigste element er kosten. Jeg spiser ikke decideret helsekost, men jeg bruger mange penge på at købe ordentligt mad ude i byen. Jeg prioriterer generelt min tid over at lave mad, så jeg køber ret meget mad, så jeg ikke skal til at lave det (for det tager lang tid at købe ind, lave mad, rydde væk og så videre, kontra blot at købe skidtet færdigt).
Du må som iværksætter ikke undervurdere det at spise god og nærende mad. Det er det, der holder dig kørende sent om aftenen, når alle dine konkurrenter er gået i seng!