I natur og teknik har vi i min klasse haft om forskellige energiformer. Vi kom så til et punkt, hvor vi skulle vælge hver en energiform, og skrive en mindre rapport om den energiform, som vi valgte. Vi skulle så til sidst fremlægge for klassen, hvor vi så fortalte om præcis hvordan den energiform, som vi hver især havde valgt, fungerede, og hvilke fordele og ulemper, der ville være ved at vælge denne energiform over andre. Jeg bestemte mig hurtigt for, at jeg ville arbejde med solvarmeanlæg, og det bestemte jeg egentlig primært fordi jeg ikke vidste så meget om solvarmeanlæg. Jeg ville gerne vide mere om, hvad det lige præcis var, og hvad der var smart ved dem. Så det satte jeg mig for at finde ud af både af ren interesse, og så jeg kunne bruge det til for en gangs skyld at lave en rigtig grundig skoleopgave.
En søgning på viden om solvarmeanlæg
Emnet om solvarmeanlæg tiltalte mig virkelig meget. Nogle gange kan jeg godt have en tendens til at være ret doven med skoleopgaver og gøre alt for at forsøge at springe over, hvor gærdet er lavest. Men sådan kunne jeg mærke at det ikke skulle være, da jeg kom til den opgave med solvarmeanlæg. Af en eller anden grund udviklede jeg virkelig en oprigtig interesse i at vide en hel masse om solvarmeanlæg, og ydermere også i at lave en god opgave. Jeg endte heldigvis også med at blive rigtig godt tilfreds med min opgave. Det gav mig lidt mere blod på tanden med hensyn til skolen. Jeg havde ellers ikke været typen, som gik op i ting med skolen, men pludselig var jeg interesseret i at gøre det godt. Det var som en ny verden, der åbnede sig for mig.