
Jeg var den type ryger, der ikke var så stolt af at være ryger, den gang jeg røg. Derfor syntes jeg at det var pinligt, hvis der lugtede af røg i hele min lejlighed, når der kom gæster. Det gjorde så, at jeg tit stod helt henne ved vinduet, når jeg skulle ryge, gik ud på min balkon, eller endda gik helt ned i gården.
Nu har jeg fået min e cigaret, og nu har jeg en fornemmelse af at lugtgenerne aldrig kan blive helt slemme. Derfor ryger jeg pludselig stort set over alt.
Jeg kan finde på at ryge over morgenbordet eller frokosten, og når jeg ikke tænker mig helt om, kan jeg endda ryge på min e cigaret fra min seng inden jeg helt er stået op. Der kan jeg så godt mærke at den er helt gal. Så ryster jeg på hovedet over hvor doven jeg er blevet efter jeg har fået min e cigaret.