Med en crosstrainer i hjemmet har du en stor fleksibilitet i forhold til din træning. Du skal ikke bruge lang tid på at pakke en taske, køre til fitnesscenteret eller klæde om. Du hopper bare lige i et par træningsbukser og en trænings t-shirt, og så er du klar til at give den gas.
En crosstrainer skaber stor frihed til at træne når du har lyst
Hvis du godt kunne tænke dig at træne, når du har tid og lyst, hvad enten det så er klokken 7 om morgenen eller 23 om aftenen, så kan det være en god ide at gå ud og investere i en crosstrainer. For ved at have sådan en derhjemme, har du nemlig mulighed for at hoppe i træningstøjet og forbrænde nogle kalorier, når du har lyst.
Det er en nem måde at træne på. Især hvis man ofte har travlt med arbejde, børn, madlavning og alle mulige andre hverdagsting, som ofte fylder skemaet op. Med en crosstrainer i hjemmet kan du hurtigt komme til at træne uden den store planlægning eller forberedelse.
Se testen af crosstrainere http://testmagasinet.dk/sundhed/crosstrainer-test.html
Den nemme måde at træne i hjemmet
En crosstrainer er en træningsmaskine, som alle kan være med på at bruge. Den er ikke kun egnet til mor i huset. Både far og unger har lige så vel mulighed for at holde kroppen og formen ved lige med hjælp fra en crosstrainer.
For mange er det den perfekte løsning at have træningsmaskiner i hjemmet. På den måde skal man ikke planlægge sig ud af at få tid til at træne, da man bare lige kan hoppe maskinen, hvis man har en halv time her eller der.
Nem at rengøre og holde ved lige
Udover at være nem at bruge, så er den også utrolig nem at holde ved lige. En crosstrainer kan snildt have en god portion år i sig uden den store vedligeholdelse. Den skal højst smøres engang imellem, og for at have god hygiejne anbefales det, at du lige gør den ren efter brug.
Men det tager ikke meget mere end et par sekunder at køre overfladen over med en klud eller et stykke papir og noget rengøringsmiddel. Og lige så snart du har fået gjort det til en vane, lægger du ikke engang mærke til, at du skal gøre en ren. Så gør du det bare automatisk.
Mulighed for både hurtige sprints og lange kalorieforbrændinger
Ligesom et løbebånd er en crosstrainer perfekt til folk, der gerne vil brænde meget krudt af på korte og velfokuseret sprints, mens den også snildt kan bruges til dig, der gerne vil forbrænde en god portion kalorier i den næste halve eller hele time.
Man styrer helt selv tempoet, og du bestemmer selv, hvor en stor modstand, du vil bruge. Jo mindre en modstand der er, jo hurtigere kan du sprinte, og jo hurtigere kan du arbejde i syretilstanden, som giver utrolig meget på kort tid. Selvfølgelig skal du ikke kun arbejde i den tilstand, og det skal heller ikke gøres over lang tid, med mindre man er trænet til det.
Vælg den skridtlængde der passer bedst til dig
Sidst, men ikke mindst, kan det være en god ide at overveje, hvilken skridtlængde du vil have. For der er mange af de billige modeller, der kun har en kort skridtlængde, mens de dyrere modeller arbejder med en længere skridtlængde.
Det er helt og aldeles en smagssag, som man ikke kan pådutte andre. Derfor skal du gøre op med dig selv, om du vil tage små og intensive skridt, eller om du vil have en crosstrainer, hvor der skal tages lange og effektive skridt, som stadig giver dig mulighed for at få pulsen op.